Begrebet Nordsøens østkyst introduceres i bogen “Ædt af havet” som alternativ til vores vanlige Jyllands vestkyst. På den måde understreges hvor de bestemmende kræfter ligger, og så meget desto mere imponerende er det, at mannesker har taget udfordringen om et liv på kanten op.
Inden for de senere år har jeg læst tre bøger, som beskæftiger sig med netop disse mennesker, som nøjsomt og arbejdsomt ernærer sig på de tanger, som adskiller hav og land.
“Fjordens kant. Midlertidigheden” af Egon Clausen og Bjørn Hernes giver os i fotos og korte tekstbilleder et indtryk af tilværelsen omkring Ringkøbing Fjord. Tilsyneladende ånder alt fred og stilstand, men langt ind i sjælen ved befolkningen bedre. Bogen er på sin vis en baggrund for at kunne sætte sig ind i kulisserne for Stine Pilgaards “Meter i sekundet” og i hendes og Katrine Muffs sang “De korte sætningers land”. Der er ingen grund til af bruge tiden på snak i midlertidighedens univers.
Lidt nordligere finder vi “Bøvling Klit”, som også er titlen på en fin bog af Anders Bune fra Fjaltring. Her beskriver han livet blandt dem, der søgte livets udkomme på den smalle tange, og som måtte søge sikkerhed bag fjorden, da havet blev for truende. Han lader os også få blive for de børnebøger, som læreren i Fjaltring, A. Chr. Vestergaard skrev om det barske liv på tangen. Især serien om “Klit-Per” blev læst. Men A. Chr. Vestergaard havde flere end 40.000 bind på skolebibliotekerne i midten af 1900-tallet; dobbelt så mange som Morten Korch.
Og så til “Ædt af havet. Stormfloden 1825”, hvor Johanne Pontoppidan Tuxen i ord og Anders Rye Skjoldjensen i fotos tager os med på en tur fra det sted ved Agger, hvor havet brød igennem tangen og gennem områder omkring Limfjorden, hvor livet ændredes radikalt, da fjordens ferskvand blev invaderet af havets salte vand. Det er barske begivenheder vi hører om, mens vi guides omkring i det smukke landskab. Flere landsbyer forsvandt ved stormflodens gennembrud af tangen. Værst og hurtigst gik det ud over landsbyen Toft, som forsvandt fra jordens overflade. Beboerne overlevede og blev flygtninge fra livet ved havet til en tilværelse i Thy. At de overlevede skyldtes, at de havde placeret deres huses overetager direkte på bindingsværket, så når havet fortærede de lerklinede vægge, så kunne folk og fæ bjerge sig op på førstesalen og vente på redning. Det kan man kalde praktisk erfaring, som de, der i nutiden bygger (sommer)boliger i lavtliggende områder kunne lære af. Men i dag har skabelontænkning slået den praktiske erfaring ud. Beboerne fra Toft måtte flygte, mens andre valgte at flytte; således drog en skare fra Agger ind langs fjorden til Gjøl, hvor de missionske tilflyttere kom på tværs af de grundtvigske bønder. Dette er baggrunden for Hans Kirks “Fiskerne”, som udspiller sig her.
“Ædt af havet” er en læsning værd i al dens slentren, som kaster forunderlige betragtninger og informationer af sig. Og den tanke strejfer mig, at den omvæltning, naturen her har forårsaget, har bidraget til, at Limfjorden har gennembrudt tangen mellem de københavnske saloner og det litterære miljø, så forfatterne fra denne nordlige egn har domineret, lige fra den Søren Gyldendal, der kom til hovedstaden og etablerede et forlag, til den nobelpristager Jensen fra Farsø, der har skrevet Danmarks bedste roman, men er gledet ud af kanon, og den digter Aakjær fra Jenle, der har skrevet “Jeg er havren”. Og så er der alle de mindre kendte kvindelige og mere kendte mandlige forfattere, som Else Bisgaard og Susanne Knudsen skriver om i “Limfjordsdigterne”. Læs den bog, og se, hvor meget godt, der strømmer fra den egn!
Hvis man skal på litteraturtur, så er Limfjorden et godt valg. En af de første, der opdagede dette, var St. St. Blicher, som godt nok var jordbunden i sin Thorning Præstegård, men dertil nysgerrig. Da han på en af sine lange hedeture vandrede til Agger, fandt han ud af, at folk der ikke var besynderlige, men blot anderledes: de var vandfolk, men dem, han kom fra i Thorning, var landfolk. Siden var han i kontakt med mange digtere fra Linfjorden og stod dem bi med råd og opmuntring.