Ved Det Danske Akademis årsfest fulgte eftermiddagens program samme sti som de foregående år: Sekretær Dan Ringgaards beretning, prisovervækkelser med musikalsk underholdning midtvejs og sluttelig små hapser og bobler. Det anderledes var, at det blev holdt i det nyrestaurerede hofteater – en passende ramme for et akademi, der skal virke for både ånd og sprog.
Sekretærens tale indledtes som vanligt af et særligt tema, så man kunne få lidt specielt med hjem; i år om danske forfattere, der havde skrevet på andre sprog. Fx Holberg og Saxo på latin, de islandske sagaer (som vi har annekteret i vores nationale litteraturhistorie) på oldislandsk, Blixen på engelsk og Blicher på jysk. I den sammenhæng blev Dante nævnt for at skrive sin guddommelige komedie på italiensk og ikke på latin, fordi han vægtede folkesproget over det litterære sprog, det man havde fået ind med modermælken frem for det tillærte. Hele talen vil blive bragt på akademiets hjemmeside. Læs den og tidligere sekretærtaler, og bliv beriget med noget, du ikke har tænkt over, at du ikke går og tumler med.
Priserne blev motiveret af akademimedlemmer, overrakt og kvitteret for ved modtagernes takketaler. Også disse taler vil blive lagt på akademiets hjemmeside.
Amalie Smith modtog Otto Gelsteds Mindelegat, motiveret af Mette Moestrup.
Hanne Kvist modtog Silas-prisen, motiveret af Jesper Wung-Sung.
Mikael Strunge-prisen fik Nath Krause. Ursula Andkjær Olsen motiverede.
Selskabets pris fik Annette Lassen. Harald Voetmann motiverede.
Mikael Josephsen modtog Beatrice-prisen, motiveret af Anne-Marie Mai.
Og jeg må indrømme, at jeg nok havde hørt om, men ikke læst hver og en af prismodtagerne. Så jeg har været på biblioteket. For mig betyder det at følge akademiets valg af prismodtagere det samme, som jeg håber, at gode anmeldelser og anbefalinger betyder for kolleger i danskfaget: at belæste mennesker hjælper mig med at finde rundt i bogmassen.
Hanne Kvist havde jeg læst i forvejen. Og hvor er hun værd at læse og genlæse og læse igen, fordi man opdager nyt hver gang. Jesper Wung-Sungs motivering åbnede for mig nye døre ind til hendes ord- og billedsproglige univers, blandt andet ved små eksempler fra hendes “Svømmer og drømmer” (Dansklærerforneingen). Jeg har læst bogen flere gange, men ikke hæftet mig ved netop disse eksempler.
De islandske sagaer er jeg også ganske fortrolig med, men fik allegevel sat det lange lys på gennem Harald Voetmanns overdådige motivering og Annette Lassens intense takketale. Hendes nye oversættelse kalder på at blive læst.
De øvrige forfattere havde jeg ikke læst, men det har jeg nu. Så gå ind på Det Danske Akademis hjemmeside og blive inspireret. Og gå derind igen, når de får lagt årets taler på nettet.