“Nysgerrighed går ikke på pension!” Bag dette statement, som Langes Boghandel i Næstved lancerede på Instagram, gemmer sig Nils Hartmann og jeg selv, som sammen med unge (62 år) Jens Skou Olsen præsenterede vores seneste bøger i Langes Boghandel.
Den ene bog er Nils’ “Efterladt i Sibirien”, som beretter om videnskabsmanden Wormskjold, der af kongen sendes med et russisk skib til det vestlige Rusland for at indsamle viden om området. Han sættes af skibet i Kamtjatka efter nogle erotiske forviklinger med en foresat, en tysk/fransk videnskabsmand og digter Chamisso. Her omgås han en broget flok lokale, mens han venter på transportmulighed hjem. Og hjemme igen går han videnskabeligt og personligt i opløsning, men finder en aparte ven i præsten i Vejlø. Og han dør på Gavnø slot. Det er en mindeplade i Vejlø Kirke, der vækker Nils’ nysgerrighed og holder ham beskæftiget med at finde kilder og skrive denne dramadokumentariske beretning i mere end 10 år.
Den anden bog er min egen “RAMT – på smag, lugt og følelse” beretter om de sansespor fra barndommen, som med mellemrum dukker op livet igennem, fordi de er knyttet til de tre sanser, der er knyttet til kroppen, mens de to andre, syn og hørelse, tager verden ind på distance. Bogen kan ses som en påmindelse om, at vi alle har – måske ubevidste – sansespor, som er med til at definere os. Og bogens formål er at få læserne til at gå på jagt efter deres egne ramtheder, sådan som det er tilfældet for Jens Skou Olsen, der har illustreret med pen og blæk, efter at have læst en bisætning i manuskriptet om at øve skråskrift med netop pen og blæk. Den nysgerrighed som har affødt bogen startede ved en undren over en varme, der breder sig på brystkassen, når hænderne vaskes i varmt vand.
Men en overraskelse fra lanceringen vil jeg også nævne. En ung pige, der har gennemført folkeskolen og taget studentereksamen henvendte sig smilende til boghandleren, fordi hun hos sine bedsteforældre havde set dette arrangement omtalt på et stort stykke papir, der lå på deres stuebord. “Det er sådan et papir, man kan blade med,” fortalte hun. Bedsteforældrene var af den generation, der stadig holder avis, men hun kunne ikke huske, hvad man kalder sådan en størrelse. Og det fik mig til at tænke på togture, hvor aviser er sjældne, besøg på lærerværelser og skolebiblioteker, hvor aviser er fraværende. Og så taler vi om læsekrise, blandt børn.
Vi læser på mobiler, hvor Kong Haralds bisættelse forstyrres af en Lidl-reklame for billige kyllingelår, og hvor ustyrlige skovbrande ledsages af et tilbud om afslapning ved spanske strande. At vække nysgerrigheden fordrer vil en vis grad af fokus og frihed for flimmer?!