Forleden modtog jeg en uventet gave, ja, en gave, som jeg ikke var bekendt med eksistensen af. Et udvalg af H.C. Andersens eventyr set af Günter Grass, som har gengivet det, han har set med litografisk kridt. Egentlig havde han fået en bestilling på 10 litografiske blade, men blev så betaget af arbejdet, at han gjorde billeder langt ud over bestillingen – til en udgivelse, som skulle tilegnes hans børn og børnebørn og inspirere alle andres børn og børnebørn til at lære H.C. Andersen at kende.
Bogen har betydet, at jeg har fået nye øjne på flere af eventyrene, og at jeg er kommet til at tænke på det læsestimulerende i at modtage en uventet boggave.
For en del år siden var vi en lille gruppe, der på den internationale læsedag turnerede rundt til skoler i forskellige dele af landet. Vi optrådte i regi af kampagnen Ordet Fanger, og vi have tiltusket os bøger fra forskellige forlag; bøger, der var nogle år gamle og måske var på vej i papirmøllen, Vi sneg os rundt i skolegårde og på gang og lagde bøger rundt omkring – med opfordring til at læse og med venlig hilsen Ordet Fanger. Og vi så elever i alle aldre opdage bøgerne, tage dem op og mange begyndte at læse i dem og stak dem til sig, men andre lagde ders bog tilbage på bænken eller i vindueskarmen. Og der blev snakket om bøgerne. De havde nok ikke valgt dem på skolebiblioteket (ja, det er så længe siden, at alle skoler havde sådan et), men fordi de kom til dem uventet og i uvante omgivelser, forekom de spændende.
Selv prøvede jeg som skoleleder at indkøbe usælgelige børnebøger fra områdets antikvariater, som skulle rydde op. Jeg lagde dem rundt om på skolen, og de forsvandt. Nogle elever fortalte mig i kantinen, at de havde fundet bøger, som deres forældre havde jublet over, for dem havde de selv haft som børn. Og så havde de læst sammen og snakket om gamle ord, om børn, der gjorde mærkelige ting osv.
Endelig tog jeg nogle år i træk rundt til forlag for at købe børne- og ungdomsbøger, der skulle udgå. Jeg ville betale det samme som store boghandlerkæder gav for at købe restoplag – i snit 5 kr. pr stk. Derefter delte jeg ud af bøgerne i skolen centralrum, så hver elev fik en boggave; der var flere titler at vælge imellem. Og de fleste passede på deres gave. Efter 4 år optagede jeg, at nogle af eleverne fortsat havde alle deres 4 bøger i skoletasken. “Jeg ved ikke, hvor jeg ellers skal stille dem. Vi har ingen reoler derhjemme.”
Og nu ser jeg unge mennesker, der skal med lokalbanen stå og vælge bøger fra de bogkasser, der er sat op i ventesalen.
Frist dog med bøger på uventede steder og måder. Det er et forsøg værd som alternativ til at fylde containerne på genbrugspladsen. Dér fandt jeg forleden StormPs “Dagligt liv på Jorden”. Og ugen før Astrid Lindgrens “Suser min lind, synger min nattergal”. Og hver gang jeg fisker en bog op, fylder det mig med glæde over at få bogen og med forargelse over, at den er verfet ud.