I årene omkring 2000 fik Dansklærerforeningens serie ”Frit for fantasi” fint fodfæste i undervisningen med titler som ”Intet” af Janne Teller og ”En-to-tre-NU!” af Jesper Wung-Sung. Det var forfatter Hans Otto Jørgensen, der redigerede, og han havde via Forfatterskolen fornemmelse for kvalitet og det, der rørte sig i forfatterverdenen. Han har i øvrigt fortsæt sin indsats for at udbrede kvalitetslitteratur gennem forlaget Gladiator, som han står bag.
Han var garant for, at ”Frit for fantasi” leverede det ypperste, også selv om nogle titler ikke blev bedstsælgere. En af de virkelig fine var Pia Juuls ”Lidt ligesom mig”, som forlaget nu lykkeligvis har valgt at genudgive, så den igen kan friste danskundervisere, der vil eleverne og de studerende det bedste.
Pia Juul skriver intenst og enkelt om et komplekst og beklemt pige-/kvindeliv, som omhandler kvinder i flere generationer og piger i dagligdags skole-, veninde- og søskenderelationer. Pia Juul er i den fine bog, ”Kanon på kryds og tværs”, repræsenteret med novellen ”En eftermiddag i Bath” under temaet ”Fart på”. I ”Lidt ligesom mig” præsterer hun et sprogligt kunststykke: at levere spænding i slowmotion!
I bogpakke får hun følgeskab af to nyskrevne titler i ”Frit for fantasi”-serien: Lilja Scherfig giver os med romanen ”Bare kald mig Milo” en fortælling, som med et balanceret mix af barske hændelser og eventyrlige realiteter giver mæle til forældreløse, anbragte børn, der manipuleres af voksne magtmennesker. Selv kæmper de for den retfærdighed og den kærlighed, der må findes hinsides af al snak om hudfarve og andre udvortes træk.
Jeg var utroligt betaget af billedbogen ”Rævefælden”, som Lilja Scherfig havde skrevet og Otto Dickmeiss illustreret. Det var en helstøbt bog med så fine illustratuiner, at de måske har sløret mit blik for, hvor god en forfatter Ilja Scherfig er. I ”Bare kald mig Milo” bliver dette slør fjernet fra øjnene: Hold op, hvor hun mestrer både sprog og opbygning af handling!
I ”Cecilie siger” får læseren ti noveller af Jesper Wung-Sung. Det er den af de tre bøger, jeg har brugt længst tid på at læse, fordi hver novellen indbyder til at gå om bord i andre af forfatterens mange værker. Her er sygdom, der mødes af livslystens trods – og ”En-to-tre-NU!” må genlæses. Her er åleglat selvpromovering, der kalder på behov for menneskelighed – og ”Det år sjæle slår smut” og ”Ottoseen” må ned fra reolen. Jesper Wung-Sung gennemspiller de temaer, der som regel ligger ham på side, men med nye lys fra skriveprismen.
Jeg må som normalt, når jeg sidder med en af hans bøger i øjnene, overgive mig til en begejstring over hans høje litterære ambitionsniveau, som normalt indfries – og hans enorme produktivitet.
Han er en pæn mand, Jesper Wung-Sung, men en kompromisløs forfatter. Under en samtale med Lea Fløe Christensen – ifølge ham selv – betegnet han som en punkanarkist forklædt som enhver svigermors drøm.
Hvor er de tre ”Frit for fantasi”-romaner en fornem manifestation af en danskfag, der satser på, at eleverne skal have noget at leve for!