I gamle dage, altså i 1970erne til 1990enre, var der kronede dage for undervisningsmaterialer, der foregav at træne skriftlig dansk. Et af de mest populære hed ”Skriftlig for…”. Og onde tunger mente at vide, at det pr årgang solgte flere eksemplarer, end der var elever, fordi alle viceskoleinspektører ville sikre sig, om der skulle komme tilflyttere.
I en kvalitetsrapport om skriftlig fremstilling i den serie, som i folkemunde kaldtes Bertels Bregnebøger, kunne forskere fastslå, at ”Skriftlig for…” og lignende materialer ikke havde nogen faglig effekt. Men de gav ro i klassen, og lige så onde tunger så en sammenhæng mellem spanskrørets afskaffelse og indsætningsøvelsernes indførelse. Og indrømmet: spanskrøret og papiret er gjort af samme stof!
Nu udgiver Dansklærerforeningen hæfter i serien ”Meget mere dansk” – og indrømmet, jeg var skeptisk, da jeg hørte om planerne. Men jeg overgiver mig, fordi disse hæfter ikke er tænkt som fleksible aktivitetsmaterialer med stor variationsgrad, men som hæfter til repetition af skriftligt stof, der er undervist i, og hvor man af erfaring ved, at der gemmer sig genkomne problemer. De to hæfter i denne rundes bogpakke tager hånd om ”120 hyppige ord” (indskolingen), som alle er så slidte i brug, at de afviger det lydrette, og om ”Hyppige stavefejl 1” (mellemtrin), som bl.a. omhandler nutids-r og stumme bogstaver.
Der er altså forudgående undervisning, diagnosticering og fordybelse til forskel på ”Meget mere dansk” og gamle dages aktivitetshæfter.
Og når nu jeg er ved skriftlig dansk, så må jeg overgive mig til det nye hæfte i serien ”Stjerneskud”, hvor nr. 8 holdes sammen af temaet vand, og hvor undervisningen på elegant vis boltrer sig i det store sproghav. For mig at se leverer Yvonne Roug-Andersen og Merete Schou von Magius her stof, der kan udgøre en sikker havn for et års undervisning i skriftsprog, altså i både skrift og sprog.
Og endelig har jeg nået at læse de tre små fagbøger, som er udkommet i serien ”Læsbar”. En lille, lækker bog om ”Rap”, som både giver en overblik over en udvikling og et appetitvækkende kendskab til en række artister. Den er skrevet af Mette Telefoni.
Endvidere har Kit A. Rasmussen skrevet de to næste om ”Dyr der dræber mennesker” og om ”Dyr der spiser mennesker”. Jeg har læst dem sammen med et barnebarn på 5 år – de er til mellemtrinnet – og her er jubel over, at vores farligste rovdyr på det nærmeste er usynlige for det blotte øje eller i hvert fald uendeligt små. ”Tænk, at flåten er vildt meget farligere end ulven!”
Og nu er jeg snart igennem bogpakkens bøger. Hvor er det imponerende, at et så lille forlag kan præstere en så omfattende bogpakke med så megen kvalitet.