På denne uges sendeflade bringer www.den2radio.dk blandt andre fine udsendelser en genudsendelse af en samtale, som jeg har haft med den unge forfatter Sofie Riis Endahl. Den er 5½ år gammel og fandt sted i forbindelse med hendes chatroman “Undskyld, men jeg har ingen andre steder at gå hen”.
Når jeg inviterede Sofie til en samtale, skyldtes det især to oplevelser, jeg havde haft som læser af bogen.
Den var den første chatroman, jeg havde læst: alt formet som denne særlige hybrid mellem mundtlighed og skriflighed, hvor det smidige talesprog bliver holdt fast, og hvor det bundne skriftsprog får flygtighedens karakter på en fastholdt måde.
For det andet gik det sent under læsningen op for mig, hvad der var det helt særlige ved chatten: det er ikke dem, der deltager, men dem, der bliver smidt af tråden, men de øvrige chatter. Her bliver det åbenbart, hvordan man i en digital verden kan gøre andre ensomme.
Nu har jeg genlæst bogen, og den holder.
Da den udkom, fremhævede Sofie, at den var tilegnet de unge, som er anbragte; de, som mister deres “familie” den dag, de fylder 18 år. Som et udslag af denne tilegnelse fik alle anbragte unge bogen tildelt som e-bog.
Den har for mig, der ikke er chat-fortrolig, været en øjenåbner – både sprogligt og genremæssigt. Så endnu en gang tak til Sofie for at åbne for en mig ukendt verden.