
Som omtalt har jeg været en tur i Paris med min ven Ole Dalgaard / OscarK. For at være ordentlig tog jeg uhøjtideligt, men pænt tøj på; således også en jakke med det emblem, der symboliserer FNs verdensmål.
Den første, der bemærkede det, var en smilende, kvindelig taxachauffør, som nikkede indforstået til os to gamle mænd i hørbukser. Og det blev fulgt op af receptionisten på hotellet tæt på Sorbonne, da han undrende spurgte, om vi skulle have to værelser.
Jeg oplevede noget tilsvarende, men mere direkte, for år tilbage i Nordens Hus i Reykjavik, hvor en ældre herre spurgte, om jeg var med “i det her med bøsser og lesbiske”.
FNs verdensmål er åbenbart ikke så alment kendte, at det gør noget.
Hjemkommet er det første, der dukker op i TV Nyhederne en gruppe israelske bosættere, der venter på at komme gennem hegnet til Gaza for at besætte nyt land. Og de har støtte fra den regering, der påstår at bekæmpe terrorisme, og i den kamps navn selv – i min optik – fremstår som terrorister. (Mette Frederiksen må skamme sig, når hun kalder det en ret til at forsvare sig!)
I 1964 blev jeg sammen med seks ældre mænd ført fra en demonstration til politistationen i Randers, hvor en ældre politibetjent skulle afhøre os. Alle fik vi spørgsmålet: “Tidligere straffet?” og alle seks før mig svarede: “Ja, dømt til døden for terrorisme; dommen ikke eksekveret!”
Senere, da jeg besøgte Dresden, som nu var delvis genopbygget, men som havde været bombet ned til 90 cm’s højde, kunne det undre, at Churchill undgik at blive anklaget for krigsforbrydelser. Men han var jo sejrherre. Læs fx Kurt Vonneguts roman “Slagtehus fem” og få nuanceret sejrsfortællingen.
Og læs Janne Tellers roman “Er du stolt af mig Joanna?” om en dansk diplomatfars forsøg på at finde frem til hændelserne bag datterens død under en demonstration i Palæstina, og oplev nogle af de nuancer, som vores statsminister totalt savner.
Hun minder i sin grove opdeling af gode og onde om forgængeren Anders Fogh Rasmussen, som i sin nye bog “At turde” ikke tør se sine værste fejltagelser i øjnene. I OscarK og Dorte Karrebæk fine “Biblea Pauperum” citerer kvinderne ved Jesu tomme grav Anders Fogh Rasmussen: “Der er ikke noget at komme efter.”
Men det er der som regel. Fordomme og skyklapper fører til fejlslutninger, der stiller sig i vejen for løsninger.
