
Når man én gang er blevet ramt af Anna Jacobina Jacobsens billeder, kan man blive fulgt af synet, når lejligheden indbyder til det. Da jeg i billedbogen ”Ø” så en pige ligge pænt mellem sardinerne i en dåse, blev det mere nervepirrende at åbne for den portugisiske delikatesse.
Og jo, hendes fantasi er krøllet. I den seneste bog ”Lukøje” – skal det monstro i ét eller to ord? – afruster hun ved drengen Ziggys hjælp den gamle kærlighed, som findes mellem de to eventyrlige figurer Ole Lukøje og Tandfeen. En rokketand, der forlader gummen, og en kikkert, som Ole har beluret Tina Tandfe igennem, får Ziggy til at spille sammen, så den del af historien ender lykkeligt; i hvert fald får Lukøje Tandfeen med under sin papaply.
Men apropos rokketand, så er morens historie mere uforløst. Hun arbejder i rengøringsfirmaet ”Den propre fe” og er derfor monteret med uniformsvinger, Hendes drømme flyver imidlertid længere ud – til Major Tom. Ziggy lover at få majoren bragt ind i morens virkelighed. Men indtil videre bliver det ved løftet og det portræt af David Bowie, som moren har spiddet op på væggen.
Bogens illustrationer er jocobinske, hvilket betyder af fineste karat. Bløde i kanten og indtagende i kernen, er de. Og på den måde spiller de fint sammen med og ; hvad der er mere væsentligt, uddyber teksten.
Det er en god øvelse i empati at prøve at lave historier med kendte figurer fra fiktionen. For mange år siden udgav Dansklærerforeningen ”Tankestreger”, hvori Dorte Karrebæk lod Emil fra Lønneberg og Pippi Langstrømpe danne par. De fleste af de elevhistorier, jeg så, fik samme udfald som ”Gift ved første blik”; det holder ikke, trods indsigtsfuld ekspertparring.
Ved nærmere eftertanke var Emil og Pippi vel også for tæt på. De havde samme mor. Så er det mere troværdigt, at Bent Haller i den fine ”Magnolia af Skagerrak” lader en bedstefar med oplagte Emil-træk, gå i udhuset for at snitte, når hans mere rationelle kone går i rette med ham.
Men tilbage til Anna Jacobina Jacobsen: Hendes forsøg på at matche Ole Lukøje og Tina Tandfe virker til at falde vellykket ud. I hvert fald er historien smuk, akkurat som billederne. Og omslaget og papirkvaliteten er det velgørende at røre ved. Tænk, en bog, der rører både sjæl og krop!
Gud ved om historien får en fortsættelse, hvor den propre fe får følgeskab af major Tom, eller om han skal blive derude, hvor Elon Musk forhåbentlig snart skal mødes med de andre tech-milliardærer i et evigt kredsløb.
