
Et af de temaer, der tiltrak min opmærksomhed, var aktiviteterne omkring Dansk Pen, der kæmper for ytringsfrihed, og omkring Ukraine House-standen, som pegede i retning af de efterhånden adskillige oversatte titler, der er kommet på dansk og engelsk. Jeg kiggede nøjere på “Min tvungne skoleferei” hos Forlaget Hjulet og på flere titler hos Forlaget Jensen & Dalgaard.
På PENs stand fangede mit øje Janne Teller, som skulle tale om situationen for ukrainsk litteratur med Nataliya Popovych fra Ukraine House. Janne Teller var just vendt hjem fra Lviv og kunne oplyse om skræmmende tal for antallet af bombede og brændte biblioteker, boglagre og forlagshuse. I det hele taget blev virkeligheden malet i den farve, den har i det krigshærgede land. Og faktisk blev der ikke brugt ord, som dækkede over meget, som ikke er kendt i forvejen. Men det, der gjorde indtryk på mig, var de to kvinders mimik og kropssprog, især Janne Tellers – for hende kender jeg ret godt. Men midt i galskaben kunne der plantes frø til spiring gennem ukrainske forfatteres ord. Og af dem måtte nogle lade tastaturet afløse af et liv ved fronten.
Blandt de spirer, hun omtalte, var de erkendelser, man kan opnå gennem læsning af og arbejd med hendes egen lille pasbog, “Hvis der var krig i Norden”, som er oversat til utallige sprog. Dens spæde start var et essay i Dansklærerforenings og Læger uden grænsers regi om flygtninge.
Et andet tema, som fyldte på Dansk PENs stand, var “Forbudte og censurerede bøger”. Således har Grimms “Rødhætte” været forbudt på mange skoler i Californien, fordi pigen fragter alkoholiske drikke i kurven til bedstemoren, mens Kim Fupz’ “Vitello”-bøger flere steder i Norge og Danmark er ugleset på grund af sproget (bandeord) og handlinger, der er uegnede for børn.
Se selv listen og begrundelserne. Der er uhyggelig underholdning nok til en hel aften:
https://danskpen.dk/wp-content/uploads/2026/08/FB_Bognoter_BOeRN_FINAL_23.08.26.pdf
