For nogle år tilbage lavede jeg en udsendelse til den2radio om “Mumledansk”, og den er nu lagt på denne uges sendeflade. Selv om der er gået fire år siden udsendelsen blev produceret, har jeg nu ved genhør konstateret, at den fortsat er aktuelt, ja, måske mere aktuel, end da den blev til.
Folkeskolen står over for at skulle have nye fagplaner, og dels får lærerne mulighed for at udnytte deres daglighed friere, end de gjorde i den målstyrede undervisning, og dels få mundtligheden en bedre placering: fortælling og oplæsning bliver vægtige elementer i det mundtlige arbejde.
Når jeg betoner dette, skyldes det, at det at fortælle og det at læse op kræver en langt tydeligere tale end almindelig snak og samtale, fordi der er tale om en form for massekommunikation. Her vil mumlen betyde, at tilhørerne misser det udtalte.
At det betyder noget – både for forståelsen og for glæden ved sproget – fik jeg et godt indtryk af, da jeg sammen med et barnebarn for nylig besøgte Halldor Laxness’ hus på Island, I de udleverede lytteoplysere (audioguide) var der lydoptagelser med digteren selv, og mit barnebarn blev slået af den tydelighed – og skønhed – som budskaberne fik. Han havde lært det danske sprog i islandsk skole på baggrund af skriftsproget, og derfor havde han alle stavelserne med. Han forfaldt ikke til stavelseskannibalisme – eller mumledansk.
Det skriftsprogsnære kan vi opnå gennem oplæsningen. Og ved at lade dette smitte af på fortællingen – langsom og tydelige tale – kan vi modvirke mumledansk i den sproglige omgang.
Jeg tror, at tydeligt sprog bidrager til, at man staver bedre, og ikke mindst til danske børn hurtigere og sikrere lærer at tale. Når vi taler hurtigt og mumler er der ingen klare fornemmelser for de enkelte ords afgrænsning, og derfor er betydningen vanskeligere at afkode. Hos mange er det en lang lydmedister, der kommer ud af munden. Og ved bevidst sprogbrug gælder det om at få den skiveskåret.
Men hør selv udsendelsen: https://den2radio.dk/udsendelser/tanker-i-tiden-mumledansk/