Manden med den bedste ægløsning

Jævnligt møder jeg en hvid varevogn, som har et firmaslogan malet på siderne: “Manden med den bedste ægløsning”. Hvad enten han nu er ægproducent eller har et rugeri, så er dette slogan et man bemærker og husker.

Og for nu at blive i hønsegåprden, så udgav Dansklærerforeningen for år tilbage en lille bog med håndværkerpoesi. Ttilen var “Hvad hønen er for hanen, er Helges ost for ganen”. Der er perler imellem, fx. “Har du ondt i maven / over ukrudt i haven? Så ring til Agger. / Han kommer og hakker.” og også nogle, der halter i rytme eller i rim, fx “Skal du feste, / så ring til Eske”.

Mange af den er morsomme – frivilligt eller ufrivilling. Gå gerne på jagt, for den slags poesi finder man i hverdagen, og ikke bare i ulidelige reklameblokke i TV. Jeg husker selv et slogan fra en ornecentral: “Ingen roser uden torne. / Ingen grise uden torne.”

Sådanne tekster kan efter min mening være en god træning i at orientere sig i et univers, der er propfyldt med informationer, som ofte griber ind i hinanden og skaber flimrer for tanken. Tænk bare på den nyhedsbjælke, som kører under nyhedsudsendelserne, så vi kan få det meste med ved at være ukoncentrerede om det hele.

Eller med besynderlige emballagebeskeder. Jeg faldt over et udsagn på en pålægspakke: “Tykkere skiver. Mere smag. 55% genanvendt plast”. Man må altså have en viden om både kontekst og vare, hvis man skal begå sig.

Derfor er den gode lærer den bedste løsning: “Er der noget, der trykker, / er det læreren, der rykker”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *