Formidling, formidling, formidling!
Som en opfølgning på de to foregående refleksioner over begrebet læsehad vil jeg vende blikket imod det at formidle læsestof. Det nødvendigt at man lokalt får ejerskab til formidlingen af læsestof. Med dekonstruktionen af skolebiblioteket, centraliserede indkøbsordninger og afskaffelse af skolebibliotekaruddannelsen er grundstenene lagt til en Via Dolorosa for læsningen af bøger.
Bøger og læsestof skal formidles, så eleverne bliver ægget på nysgerrigheden. Og eftersom eleverne er forskellige, skal udbuddet være alsidigt. Og eftersom formidling af et alsidigt udbud kræver belæsthed, burde hver eneste skole give en særligt interesseret lærer mindst 100 timer årligt til læsning og formidling.
En sådan formidlingsopgave kan rette sig såvel til elever som til kolleger, da der for begge grupper vedkommende synes at være et fravær af boglæsning (og hvad det betyder, vil jeg tage op i næste blog om læsehad). Endvidere er det væsentligt ved formidlingen at skelne mellem litteratur, der egner sig til undervisning, og litteratur, der imødekommer ønsker og interesser hos eleverne. I sidstnævnte kategori er det værd at notere sig, i hvor høj grad anbefalinger fra kammerater og influencere spiller en rolle. Dem må man gøre plads til i formidlingen.
I den forbindelse kan jeg nævne, at jeg som dansklærer i Næstved for mange, mange år siden tog initiativ til etableringen af et anmelderkorps blandt elever, som fik tilsendt bøger fra forlagene, og som fik en månedlig side i Næstved Tidende – et initiativ, der inspirerede til læsning. Det er i lidt større skala parallelt med de aktiviteter, der fandt sted på de fleste skolebiblioteker, og som finder sted på en del PLC’er med anmeldelser og læseanbefalinger fra elev til kammerater.
Jeg oplevede i forbindelse med min skolebibliotekaruddannelse det privilegium at få lov til at følge i hjulsporene fra skolebibliotekskonsulent Else Vig Jensens bogvogn, når hun tog månedens runde til skolens klasser for at præsentere nyindkøbte bøger – og i samme moment reklamere for et par, der havde stået uberørt på reolen i for lang tid. Hun læste lidt op fra hver bog; spændende eller overraskende passager, uden at røbe bøgernes hemmeligheder.
Jeg tog hendes måde at præsentere på op, da jeg blev skoleleder og introducerede litterære morgensamlinger en gang om ugen – i den tid, der var afsat til læsebånd på ugens andre dage. Det gav ofte lange ventelister på skolebiblioteket og altid gode samtaler i kantinen.
Derfor mit forslag om timer til en formidlingslærer – indtil skolebibliotekaruddannelsen, det decentrale indkøb og skolebiblioteket er retableret.