Et sidste indlæg om læsehad; her om digitale medier
I forlængelse af de foregående indlæg om læsehad vil jeg argumentere for at skærmene som fast inventar må ud af skolen – i hvert fald i indskolingen og på mellemtrinnet. Læsning på nettet degenererer vores hjerne, så den bliver koncentrations- og hukommelseshæmmet. Og det rammer os alle.
I det lille landsbysamfund, jeg bor i, har vi en læsegruppe. Og vi har for nylig læst Herman Melvilles Moby Dick. Men det tog mig en uges tid at overvinde den læsetræthed, der opstod, fordi jeg fandt sætningerne knudrede og sproget vanskeligt tilgængeligt. Men efter denne genoptræning i at læse langsomt og i at gentage læsningen af særlige passager, fulgte nydelsen.
Den amerikanske hjerne- og læseforsker Maryanne Wolf har selv haft samme oplevelse af at skulle generobre læseevnen, og hun siger i Politiken (8. februar 2025) om skærmlæsning: ” Indtil 10-12-års alderen bør børn ikke læse på skærme… De skal træne deres læsning på papir, så de lærer at fordybe sig og læse langsomt, læse lange tekster og holde fokus selv i svære tekster. For papiret har med sin sanselighed og fysiske kvaliteter en naturlig måde at hjælpe børn til at holde læsetempoet nede, så de ikke lærer at skimme som den mest effektive metode til at klare en opgave.”
Og hun argumenterer med at: ”..’dybdelæsning’, en koncentreret læsning, hvor vi aktiverer de mest avancerede kognitive, sproglige og følelsesmæssige processer, vi som art har udviklet gennem tiden, risikerer at smuldre, når vi bruger mere og mere tid på digitale medier. Og det har store konsekvenser…For uden den særlige, dybe læsning kan vi ikke indoptage og forstå længere tekster og tankerækker. Vi træder ikke ned i andres sko eller tager kritisk stilling, når vi skimmer og kun har tålmodighed til korte tekster.”
Denne iagttagelse stemmer overens med udsagn fra gymnasielærere og læreruddannere om, at de studerende er gode til at søge leksikalske oplysninger på nettet, men ofte har vanskeligt ved at gengive det, de har læst – selv fra kortere tekster.
Derfor må vi spørge os selv, om vi ikke med den heftige digitalisering af skolen har stimuleret den vægring ved læsning, som en del børn udviser.
Og vi må spørge os selv, om test- og afgangsprøverne i hurtiglæsning fremmer den overfladiskhed, som hæmmer den frugtbare dybdelæsning og alene er til gavn for den effektive og overfladiske informationssøgning.
Maryanne Wolfs bud er i hver fald: Ud med skærmlæsningen i de første skoleår. Og jeg vil gerne tilføje: lav en læs op og læs langsomt-kampagne.