HCA & USA
H.C. Andersen kom aldrig til Amerika trods stor rejselyst; selv begrundede han det med en ”vandskræk”, som nok stak dybere end som så. Han længtes ikke som Tom Kristensen mod skibskatastrofer.
Men til trods for at han aldrig kom derover, fornemmede han det store lands dobbeltheder, idet kulturen var præget af både fremdrift og overfladiskhed, et modsætningspar som vi helt aktuelt skal håndtere som følge af pågående politiske proklamationer, der bygger på en løsagtig omgang med facts. HCA forudså, at amerikanerne ville overhale et Europa, som kerede sig om sin historie, og at de ville komme hertil i luftskibe og se vores verdensdel på en uge. Og helt aktuelt lider store byer i vores del af verden under masseturismen.
Sådanne markante registreringer fremgår af den interessante bog om ”H.C. Andersen i USA” (Syddansk Universitetsforlag 2025), hvori første tredjedels artikler beskriver H.C. Andersens tilstedeværelse og udbredelse i amerikansk kultur historisk og aktuelt. Professor Karin Sanders beskriver Andersens fascination af amerikanernes fremtidstro, men også forholder sig kritisk til deres slavehandel og fordrivelse af den oprindelige befolkning. Professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen beretter om Andersens betagelse af de teknologiske fremskridt, som dog endnu mangler poesi i et første afsnit og i et andet om Hollywoods, her eksemplificeret ved skuespiller Danny Kaye, overstadige dyrkelse og respektløse dyrkelse. Professor Julie K. Allen fortæller om de ret mange HCA-monumenter, der er opstillet rundt om i USA; mange af dem blevet til på foranledning af indvandrere med danske rødder. Lektor Claus Elholm Andersen giver med eksempler fra sin undervisning på et universitet i Wisconsin et indblik i, hvordan HCA fortsat kan gøres vedkommende for unge amerikanere. Professor Poul Houe tager læseren med omkring den modtagelse, som HCAs indtog i USA blev til del. Han beskriver her blandt andet, hvordan moralsk korrekthed og puritanisme bidrag til at henvise adapterede eventyr til at være børnelitteratur. Disse fem artikler tegner et nuanceret og interessant billede af vores store digters status i USA og antyder, hvad vi får retur deroverfra.
Denne udveksling bliver speedet op i de kommende artikler, hvor mag.art. Torsten Bøgh Thomsen giver læseren et indblik i arbejdet med det særegne eventyr om ”De røde sko”, samt i amerikanske studerendes reaktioner på dette eventyr. Lektor Anne Klara Bom og PHD. stipendiat Sara Bruun Jørgensen retter blikket mod amerikanske tidlige filmadaptioner af en håndfuld af de mest ikoniske eventyr, mens professor Elisabeth Oxfeldt bringer Disneys filmene om ”Frost” og deres nye tolkninger og værdier af ”Snedronningen”, som nu skildres i økofeministisk skær. Disse tre artikler bringer læseren på sporet af et kulturmøde, der på en gang lader os se den kendte H.C. Andersen i nyt lys og giver et stærkt indtryk af den amerikanske kultur, som i høj grad dominerer vores forbrug af medier og forbrug.
I den tredje del af bogen præsenterer professor Sven H. Rossel i et essay, der eksemplificerer med fine citater, fire oversætteres arbejder med kendte eventyr, mens cand.mag. Lise Bostrup overbevisende gør rede for de tidlige og stadigt anvendte oversættelser er blevet til på baggrund af tyske forlæg, mens forsker og oversætter Marthe Hult giver et indblik i nogle af de overvejelser, man må gøre sig, når man skal oversætte en så sprogligt kompleks digter som HCA. Disse tre artikler giver tilsammen et godt indtryk af de hæl- og tåklip, der er forbundet med oversættelse fra dansk/germansk til engelsk/amerikansk. Dette afsnit af bogen vil efter min opfattelse være en glimrende inspiration til en tværsproglig undervisning.
”H.C. Andersen i USA”, redigeret af Claus Elholm Andersen, Johs. Nørregaard Frandsen og Torsten Bøgh Thomsen) føjer sig fint i den række af udgivelser, som kvalitativt stærkt er udkommet på det seneste, og som i mange belysninger viser digterens format. Det må stå klart, at hvis vi skulle have en litteraturkanon med kun ét navn, måtte den bestå af Hans Christian Andersen!