Da jeg i går skulle handle i et lokalt supermarked i Helsinge, stod Fie Hækkerup og hendes hold linet op ved indgangen. Hun gav mig en folder og en læbepomade med påskriften: “Fie Hækkerup – på alles læber”. Hun må have gået i en god skole og haft sans for poetisk leg. Se, det er da en uskyldig måde at sprede glæde på.
Anderledes står det til blandt hendes partifæller, som kæmper om at matche de mest rabiate fremmedfjendske ved at ville udvise administrativt, “for så går det hurtigere”, og ved at anfægte retten til behandling og lægeløftets værdi, når patienter, der har været voldelige over for sundhedspersonale, skal nægtes retten til behandling; for ikke at tale om lovgivning, der udfordrer konventionerne – på forventet efterbevilling. Med en let omskrivning af en bogtitel kan man sige: Vi stemte på menneskelighed – men så kom Dybvad Bek, Vad og Stoklund.
Vi lever i en småstat, hvor vi kan finde en vis sikkerhed i internationale konventioner, men lige nu synes trangen til opgør med menneskerettighedskonventionen at underminere vores argumenter omkring Grønlands ukrænkelighed. Så i det lys er mange danske partier en trussel imod Grønlands selvbestemmelse.
Vi kan anke over, at AI manipulerer os via algoritmer, og nu kan Metas AI-charbot føre os til den kandidattest, der hedder Modstrømmen, og som administreres af Dansk Folkeparti. Apropos: Messerschmidt kan selv fordreje fakta fx omkring befolkningsudskiftningen, men bruger alligevel AI for at skaffe falske citater.
Netop fordi vi tæppebombes med falske udsagn og forslag, der har uoverskuelige konsekvenser, er folkeskolens og ungdomsuddannelsernes opgave med at styrke den kritiske sans mere vedkommende end nogensinde.
Hvordan kan vi lykkes med at løfte blikkene fra TikTok?