i år er det 50 år siden, at bibliotekar Vagn Plenge i Singapore fik øje på en række børnebilledbøger, som han MÅTTE udgive, når han kom hjem. De blev til Lotus-serien, som bragte asiatiske fortællinger og illustrationers fremmedartede verden ind i det danske børnelitteraturunivers. Det var dengang børnebøger blev anmeldt i dagspressen og skole- og børnebibliotekarerne kunne købe ind; 2700 lød førsteoplaget af bøgerne på, og de blev hurtigt udsolgt.
Siden dengang har det forlag, HJULET, som Vagn Plenge startede udgivet stribevis af børnebøger fra alle de dele af verden, som vi normalt ikke får autentisk kendskab til, idet forfatterne og illustratorerne er netop fra de verdensdele. Det er ganske enkelt kulturformidling af højeste karat, som Vagn Plenge gennem forlaget HJULET præsterer.
Og ofte beskæftiger fortællingerne sig med dilemmaer, som nok hører andre kulturer til, men som så sandelig også er vedkommende for os – og hvor netop den kulturelle kontrast gør relevansen markant.
Tag fx den japanske historie om Taros bedstemor, hvor landsbyens leder i dårlige tider vil fordrive alle ældre op i bjergene, så der bliver mad nok til de produktive. Taro, som elsker sin bedstemor, skjuler hende for lederes og hans slæng. Har vi fænomener, der kan lignes ved historien? Plejehjem? Kontanthjælpspolitik? Integrationspolitik?
I tillæg til børnebøgerne har Vagn Plenge udgivet romaner fra De varme lande til unge og voksne. Rystende beretninger som “Kun en torn” om en risbonde der så at sige rådner op, og humoristiske som fx en afrikansk James Bond-detektiv, Jaime Bunda – og alt derimellem.
Af børnebøgerne er der titler, der har brændt sig fast i mig, som fx de australske myter om “Femsingerne”, de sydafrikanske fortællinger af Niki Daly, Toshi Marukos “Lynet over Hiroshima” og senest den ukrainske dagbog om “Min tvungne skoleferie”.
Nu, hvor der tilsyneladende skal ske en opgradering af skolebiblioteket i særdeleshed og af bogen status i almindelighed, synes jeg, at der er grund til at åbne øjnene for de nicheforlag, som kan byde på det uventede, og som drives af dedikerede bogfolk.
Vagn Plenge er en af dem. Tak for et halvt århundredes åbning af døre til de fjerne landes bidrag til verdens rigdom, når den ikke måles med trumpske alen! Du, Vagn, har som Jaime Bunda haft blik værdier, der eller ville være hemmelige for os.