På vej hjem fra Lærmesse 2026 havde jeg en fin bogstavplakat fra Dansklærerforeningen i den mulepose, jeg havde fået udleveret. Og da en ophold mellem S-toget og Lokaltoget gav mig tid til et vue på de mange plakater ud for Hillerød Station, så jeg en parade af retouceherede ansigter; blot én plakat skilte sig ud: Jakob Marks, der bestod af børnetegninger på A4-hvis bund.
Dette syn fik mig til at gruble over det, pressen kalder bogstavleg. For mange år siden blev jeg som skoleleder bedt om at udarbejde en kommentar til en kommunal helhedsplan, og jeg fandt ud af, at der kun er en vokalombytning forskel på en helheds- og en hulhedsplan. Dette gav mig nyt lys i læsebrillerne.
Samme ombytningsmetode har jeg brugt på nogle af valgets mange slogans. Der skal kun en enkelt konsonantombytning til at gøre pensionsreform til persionsdeform. Og senest har jeg valgt at bruge LAs egen overstregningsmedicin mod deres eget slogan, for at få det til at matche deres udspil. Hvad med at ændre en frisk start til en grisk start?
Ja, ikke sandt, det forestående valg lægger op til en anden form for bogstavleg end den banale, som pressen anvender. I gamle dage hed det i danskfaget poetisk leg.
Og så noterer jeg mig med angst og bæven, at partilederne er på højskole. Hvem har dog fået den syge id´´e? En, der vil skade højskolernes image? En, der vil uskadeliggøre politisk seriøsitet? Eller…?
Men selvfølgelig sætter reality-konceptet fantasien i gang. Hvad sker der, når kameraerne er slukket?
Kun få kan ikke styre sig for åben skærm, som når Inger Støjberg fortsat hævder sig udsat for et trafikalt attentatforsøg, hvilket er blevet modsagt af hendes egne livvagter og andre vidner. Retten har talt. Og det er endnu en svaghed ved højskolekonceptet: intet journalistisk faktatjek.
En bogstavleg kan føre til refleksion, mens et realityshow kan lede til mainpulation. Vi må styrke folkeskolen for at værne om demokratiet!