På Kristi Himmelfarts dag var min kone og jeg af en teenagepige, som vi holder meget af, inviteret til humanistisk konfirmation. Programmet var fejring i Dronningesalen i Den sorte Diamant og om aftenen sammenkomst i hjemmet.
Som forberedelse til fejringen var de unge blevet undervist i menneskerettigheder, kritisk tænknin, etik, identitet, tolerance – altså i et humanistisk livssyn. Og de skulle som en del af festlighederne fremføre resultaterne af deres arbejde med etiske dilemmaer, hvilket de gjorde med både seriøsitet, humor og inddragelse af alle os, der fyldte salen.
Derefter talte en af deres lærere om det al vælge, idet han tog afsæt i Sisyfon-myten og i Albert Camus’ fortolkning af den. Du har altid et valg!
Her noterede jeg mig, at alle de unge, der sad på forreste række, sad tilbagelænede i stolene, men lyttende; ingen hviskede i øret på den ved siden af.
Derefter kom festens hovedtaler på scenen, aktivisten Selma de Montgomery, som er klimaaktivist, UNICEF-ambassadør og imponerende livfuld. Jeg noterede mig, at hele rækken af unge lænede overkroppen sig lidt frem. De var nu ikke bare lyttende, men spændt engagerede. Og der var noget at komme efter; jeg har efter denne oplevelse set flere indslag af Selma de Montgomery, og det kan jeg anbefale alle, der ønsker at få plantet et frø af fremtidshåb.
Hun havde de unges fulde opmærksomhed, men også vi ældre – ikke mindst haveejerne blev vækket og ægget, da hun pludselig trak ned i kraven på jakken og fremviste sin første tatovering af en skvalderkål, og udpegede den som værende en af vores mest betydningsfulde planter.
Og hun var ganske enkelt fejringens skvalderkål.
Ved sammekomsten i hjemmet deltog konfirmandens to bedsteveninder; de havde mødt hinanden i vuggestuen. Der blev holdt taler, nogle få frit fra leveren og et par efter manus på mobilen. Men den tale, der holdt alle fanget, blev fremført af en af veninderne, som gik en udskolingen på en lokal folkeskole. Hun havde noteret sine gennemarbejdede ord på papkort, lidt mindre end A5-format. Og i modsætning til flere God aften Danmark-værter, der ofte dropper øjenkontakten for at læse det, de ikke har nået at forberede sig på, forstod hun at udnytte papkortenes potentiale. Hun kastede et blik på den overskuelige tekst, kiggede på den, talen blev holdt for og på de øvrige gæster, vendte til næste kort, læste teksten, kiggede op og fortsatte.
Sådan agerer en velundervist teenager, der har noget at fremlægge. Når man taler eller læser op fra et A4-ark kan man nemt miste overblikket, når man har haft øjenkontakt, og værre endnu, hvis man læser op fra mobilen, hvor lysstyrken kan skifte og teksten flytte sig.
Det var herligt at komme hjem om aftenen efter en festdag, hvor unge stemmer havde vist gennemslagskraft på grund af indre glød og ydre færdigheder. Det første kan spire frem af stimulering af kritisk sans og menneskeligt samvær i det fælles, det andet kan understøttes af god undervisning.