For 12 år siden valgte Dansklærerforeningen at give sin pris Tankestregen til sprogprofessor Jørn Lund for hans mangesidede indsats for både dansk sprog og kultur i almindelighed samt for danskundervisning i særdeleshed. I motiveringstalen fremhævede formand for fællesforeningen Jacob Buris Andersen Jørn Lunds evne til at bygge bro mellem kultur og erhvervsliv, hans utrættelige indsats for dansk sprog, hans arbejde for Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi og hans fornemme formidlingsevner.
I de fødselsdagsportrætter, som dagspressen i disse dage bringer i anledning af Jørn Lunds 80 års fødselsdag, fremhæves en lang række andre indsatser, ledelsesopgaver og hædersbevisninger, som i antal og omfang kan give åndenød, ligesom det med vemod for offentligheden og smerte for Jørn Lund selv og familien fremgår, at hans stemme i offentligheden er forstummet, da han efter et hjertestop har mistet evnen til at tale flydende. Men hans omfattende bogproduktion kan til stadighed inspirere og skabe sprogglæde.
Som dansklærer er det værd at fremhæve, at han sammen med professor Torben Brostrøm blev pennefører på faghæftet ’Dansk 1984’, som vel nok er den officielle beskrivelse af danskfaget som bedst og stærkest beskriver faget som det færdigheds-, kultur- og dannelsesfag, det er og bør være.
Selv har jeg mærket glæden og inspirationen ved samarbejde med Jørn Lund flere gange. Som medlem af Danske Banks Litteraturpris-udvalg var det givende at opleve hans leder- og formidlingsevner, når han skulle forene dette udvalgs mange input til en beslutning, der skulle slå et slag for, at der ligger store værdier gemt i andre bøger end bankbogen. Samme evner kombineret med politisk tæft kom endvidere til udtryk i samarbejde i udvalget om Dansk Litteraturs Kanon.
Men stærkest står de uformelle samtaler om dansk som et levende sprog, som fx kom til udtryk, da han havde været i Argentina for at tale for efterkommere af danske udvandrere, som havde holdt modersmålet ved lige. De fandt, at Jørn Lunds smukke talesprog var lige vel moderne, mens de selv i deres afsondrethed fra Danmark havde konserveret sproget. Et levende sprog udvikler sig i brug, både sagde og viste Jørn Lund. På samme måde står det fortsat mejslet i min erindring, da han hævdede kultur- og åndløsheden i forskningsminister Helge Sanders begreb om ’ fra faktura til forskning’ – en analyse, der har mere relevans end nogensinde. I modsætning til det, Sander og hans lige stod for, var og er Jørn Lund indbegreber af borgerlig dannelse og anstændighed.
Endelig må hans indsats for det nordiske sprog- og kultursamarbejde ikke glemmes, men aktualiseres.
Så er det koldt derude, da grib en af Jørn Lunds mange sprogbøger, der i et velformuleret dansk spreder sprogvarme og indsigt.
Så tillykke med fødselsdagen, Jørn. Tak for dine mange indsatser og for fine personlige relationer. Hav gode dage.
Jens Raahauge