BM i oplæsning. 1.

Der er gjort klar til Bornholmsmesterskaberne i oplæsning i sportshallen på det levende Campus Bornholm, hvor mange uddannelser er samlet, og hvor man derfor befinder sig blandt mange forskellige unge.

Her holder CFU Bornholm til, og det er dem, der afvikler oplæsningskonkurrencen. CFU Bornholm har i øvrigt en række helt unikke tilbud til bornholmske lærere, og derfor er det ærgerligt, at storebror, Københavns Professionshøjskole, i år svinger lidt vel ivrigt med sparekniven her.

Men tilbage til oplæsningskonkurrencen. For mange år siden, velsagtens omkring 20, arrangerede H.C. Andersen-Samfundet i København og Dansklærerforeningens Folkeskolesektion en landsdækkende H.C. Andersen-oplæsningskonkurrence for 7. klasser og lærerstuderende. Tilslutningen var pæn over det ganske land, og vi fik bekræftet, at noget af det, der gjorde den berømte digter unik, var hans hybrid af skrift- og mundtlighed; han ligger godt i munden.

Meget hurtigt stoppede konkurrencen for lærerstuderende. 7. klasserne læste faktisk bedre op end de studerende, som vel nærmest afspejlede, at faget retorik efterhånden havde fået trange kår i læreruddannelsen.

Men hen over årene tyndede interessen også ud blandt folkeskoleklasserne, kun på Bornholm holdt man fast. Og her har vi så i de seneste år eksperimenteret med formen. Maiken Adelsten, som i de senere år har været primus motor her, fik den tanke, at det kunne være interessant at invitere 4. klasserne til en selvstændig konkurrence. Det gjorde vi, og til stor glæde og lidt overraskelse var de faktisk på mange måder på højde med 7. klasserne.

Interessen blandt de bornholmske 7. klasser er også ebbet ud på det seneste, og i år har vi så forsøgt os med at give 6. klasserne muligheden.

Så i år har vi afviklet BM i oplæsning for henholdsvis 4. og 6. klasser.

Det er en glæde at være med til disse arrangementer, fordi man får bekræftet, at oplæsning er en væsentlig faglig disciplin:

Eleverne lærer at give det skriftlige en stemme, og de får på den måde smagt på ord, som de ellers ikke benytter i hverdagen; altså en udvidelse af ordforrådet.

Eleverne oplever, at de gennem oplæsningen skaber et fællesskab med afsæt i en tekst, der som oftest bliver læst individuelt.

Vi har søgt at finde tekster, der egner sig til de to målgrupper – og med erfaringen fra forleden må man konstatere, at vi hår fundet noget brugbart:

4. klasserne læser udvalgte tekster fra En drøm om vinger (Dansklærerforeningen 2002). Det et korte historier, som i sin tid blev bragt i Samvirke.

6. klasserne læser uddrag af Ungerne fra Strandholt, bind 1. Den sommer Aslak vandt en bamse af OscarK. (Dansklærerforeningen 2023). De tre bind i serien beskriver børneliv i 1950’erne i et sprog, der fanger tiden.

I to kommende indlæg vil jeg komme ind på nogle af de iagttagelser og overvejelser, jeg som dommer i konkurrencerne gjorde mig.

Et godt nyt år, hvor vi ikke taler professionen og faget ned, tak!

Vi må undgå at braklægge det meningsfulde i vores arbejde, så ukrudt slår rod

Der er nok af udsagn, som maler dystopiske billeder af skolen og dens lærere. Det er helt boulevardpresseagtigt, når man læser om katastrofale dit og dat og om chokerende dat og dit. 

Der er så sandelig behov for kritisk tilgang til meget af det, der sker i og omkring skolen. Men det må kunne ske i en nuanceret form, der som afsæt har, at det er meningsfuldt arbejde, vi som undervisere udfører, og at det er med skolens formål, vi samtaler om udvikling af fagene, professionen og skolen.

Derfor har jeg genlæst den fine bog om Bæredygtige skoleliv, hvori en række forskere beskriver deres arbejder med lærere og elever. Det væsentlige i den bog er ordet skoleliv, som står i frugtbar modsætning til den forskning, som instrumentelt søger at forbedre decimaler frem for at skabe liv.

I Dansklærerforeningens folkeskolesektion arbejder vi på at fastholde et fokus på det dannelsesorienterede danskfag og dets kerneområder. Det er en hovedopgave at sikre og skabe rum for det danskfag, vi alle brænder så meget for. Det gør vi gennem åbenhed og samtale. Vi tror på, at det er det, der skal til for at sikre et spændende danskfag sammen med grundskolens dansklærere. Dét at være en del af fællesskabet i Dansklærerforeningen har en værdi for den enkelte lærer. Dansklærerforeningen har fortsat en stærk stemme i den fagpolitiske og i den uddannelsespolitiske debat, hvilket kommer danskfaget og dansklærerne ude på skolerne til gode. Læs med her på siden og giv din mening til kende.

Læs min anmeldelse her: https://www.folkeskolen.dk/baeredygtighed-didaktik-forskning/hold-da-op-for-en-forskning-med-skolen/4770724

Den type forskning lægger op til den type samtale om skolens indre liv, som jeg har i tankerne, når jeg ønsker mig en nuanceret debat om skolen.

De forekommer mig at være en parallel til dem, der ønsker at fremme læselyst ved massivt at styrke folkebibliotekerne og glemmer at nævne skolebibliotekerne. Har de bibliotekarernes eller læsningens tarv i tankerne? Det er dog skolebiblioteket, der har mulighed for at nå alle børn og give pædagogisk rådgivning, mens folkebibliotekerne primært søges af de bogvante, med mindre skoler bringer børnene derhen.

Prøv at se på årets udtalelser på folkeksolen.dk fra forskere, der afdækker skolens problemer, og når frem til, at der er behov for yderligere forskning på netop deres felt. Vil de den nuancerede og livgivende debat eller deres eget levebrød?

Når jeg formulerer den nuancerede debat med afsæt i det meningsfulde i lærerarbejdet, skyldes det, at jeg i min indbakke pludselig får mails, der lover at løse alle problemer omkring elevernes læsning og læring og omkring det at studere. Afsenderen er Scientology Kirken i Danmark, og deres frelsende metoder er udviklet af sektens stifter L. Ron Hubbard. Disse mails indledes med et betoning af dystopien den danske skole og opfølges med den frelsende løsning.

Dette tjener for mig til at advare imod at braklægge den danske folkeskoles demokratisk og dannende grundlag. For der kan fyge ugræs over hegnet.