Undervisningsministeriet har udsendt Andet udkast til fagplan for faget Dansk, og det er læsning, der kan få smilet frem, hvis man ønsker at erobre skolen tilbage fra målstyringens kløer, og hvis man har tillid til, at lærerne i folkeskolen har mod på at gribe udfordringen.
Det er efter min opfattelse et fornemt udspil, som giver det pædagogiske råderum tilbage til lærerne og deres ledelser. Beskrivelserne er lette at forstå, og budskabet er klart: eleverne skal både lære noget og være noget.
Det fremgår af det forstandige og realisable fagformål, at undervisningen skal tage afsæt i elevernes erfaringer med sprog, tekster og kommunikation. Og det kan man næppe gøre uden at basere skolevirkeligheden på et direkte demokrati, som er urkilden til dannelse.
Min eneste panderynke, der supplerer min begejstring for udspillet, er trinfølgen i fagbeskrivelsen. Her anføres læsning og skrivning først, hvorefter mundtligheden optræder som næste fagområde. Det beskrives ganske fint, at de tre områder er i samspil med hinanden. Men min forståelse, også når det drejer sig om at tage afsæt i elevernes erfaringer, er, at mundtligheden er og bliver det først optrædende. Derfor finder jeg, at der kan ligge en uheldig signalværdi i, at skriftligheden optræder som det første.
Det skal i øvrigt nævnes, at mundtligheden som sådan er fint beskrevet, hvilket der er grund til at være tilfreds med. I utallige år var skolens svaghed, at elever, når de blev spurgt om, hvad de havde lært i skolen i dag, blot kunne svare: Vi har bare snakket!
Først med vejledningen til faghæfte DANSK 1. Fælles Mål, fik mundtlig dansk en egentlig beskrivelse, der skulle understøtte talesprogets status. Som det fremstilles i det nye udskast til fagplan, er denne status ønsket bevaret. Tak for det!
Og tak for hele det løfterige andet udkast!
https://uvm.dk/media/ng3dubzk/260703-dansk-andet-udkast-til-fagplan-juni-2026.pdf