For mig er det et must at aflægge Halldor Laxness’ hus et besøg, når jeg besøger Island. Sådan også denne gang, hvor jeg var der sammen med et barnebarn, der ellers er optaget af geologi – og geografi. Derfor var det også fint at få øje på den globus, der er udstillet forfatterens hjem. Her fylder Island den halve klode. Pendanten finder vi i Piet Heins globus, hvor Danmark fylder overvældende meget. Selvfølelsen og -billedet i vores småstater fejler ikke noget!
Op til besøget havde jeg denne gang læst hans “Salka Valka”, som er oversat af Gunnar Gunnarsson, der engang troede, at han skulle modtage Nobelprisen i litteratur i sådan en grad, at han gjorde alle forberedelser, men blev snydt: Laxness fik den. Og det forekommer mig, at Nobelkomiteen så rigtigt. Laxness er uovertruffen!
Et af de aspekter, som betager os danske besøgende, er at høre Laxness tale dansk. Min unge ledsager var betaget af hans tydelige udtale og varierede, præcise sprog. Og jeg huskede, at jeg engang foreslog, at der skal ansættes færing eller islænding på hver skole for at modvirke mumledansk. At have lært et sprog via skriftsproget betyder tilsyneladende, at man undgår den stavelseskannibalisme, som følger af at have lært modersmålet af mumlende voksne.
En løsning kan være at træne oplæsning som et oplæg til fremlæggelsesdansk.
Apropos. Dansk står godt nok på det islandske skoleskema, men de fleste af de unge, vi mødte, ville hellere tale engelsk. “Vi fulgte ikke så meget med i dansk!”
Men ved en bod med Fish and Chips, som havde asiatisk betjening, henvendte vi os på engelsk, og en anden kunde spurgte, om vi var tyskere. “Nej, vi er fra Danmark.” Og han slog over i perfekt, tydeligt dansk og sagde, at han elskede Danmark, hvor han havde arbejdet og gerne ville tilbage til.
Når man kører rundt, kan man glæde sig over at kunne se betydningen af mange islandske ord, men når de taler sammen, virker Laxness’ globus dækkende. Men når man så møder en islænding, der taler ens eget modersmål på smukkeste vis, så er Heins globus ikke helt ved siden af.
Man kan nok mødes i et fælles handicap og tale det fælles fremmedsprog engelsk, men hvor er det berigende at kunne mødes i et sprog, som er en af parternes modersmål. Derfor må vi forhindre, at tysk og fransk udsultes i den danske skole.