Den unge spanske filolog Irene Vallejo har skrevet den forrygende bog om skriftsproget og bogen “Evigheden i et siv”. Her er pointen, at hvis bogen ikke fandtes, ville vi ikke have haft en bevidsthed om, at vi har en historie. Bogen har givet os kilder, som står prentet.
De islandske sagaer er blandt verdens mest overbevisende udtryk for netop dette synspunkt: islændingene har en historie, som står prentet på kalveskind og i enhver islændings selvforståelse.
At besøge landnammsudstillingen i Adelstræti i Reykjavik og fortsætte til Borganes, hvor der er indrettet et fint Settlement Center, og videre til Reykholt, hvor der i kirken er en fornem Snorre-udstilling, kan ikke andet end give vingesusets åndenød. Det er ganske enkelt storslået – historisk, kulturelt og politisk. Derfor er det værd at hæfte sig ved, at Annette Lassen i år modtog Det Danske Akademis pris for formidling af sagaerne. Her er læsning for hele sommeren og frem til jul – og begynd med Harald Voetmanns forrygende motiveringstale på akademiets hjemmeside.
Denne unikke historie har sammen med den bølgende undergrund ført til en strøm af turister. Og turismen er vigtig for et land, der især har historie, vulkaner og termiske kilder at byde på. Og så fiskeri – torsken i deres Fish and Chips er så frisk og velsmagende, at man tror, at det er deres opfindelse.
Men turismen sætter også sine spor, sådan som det er tilfældet andre steder i verden, og som er eminent beskrevet af Ilja L. Pfeiffer i “Grand Hotel Europa”. I Europa lever vi af fortiden, men Amerika og Asien satser på fremtiden, er hans pointe.
På den stolte erhvervsmole i Reykjavik er der opstillet boder, der sælger billetter og udlejer våddragter til hvadsafarier. Og de gamle hæderkronede forretninger viger for souvenir- og uldvarebutikker. En undtagelse er dog antikvariatet Bokin, som bekræfter Irene Vallejos pointe om, at vores historie er holdt i live af forfattere og boghandlere.
Men bogen kan også fortrænge betagende kultur. Jeg havde glædet mig til at vise mit barnebarn det storslåede rockmuseum Rokksafn Islands tæt ved Reykjavik. Men det er reduceret til en ordinær udstilling i forhold til min erindring fra et tidligere besøg. Nu er det vilde, betagende og interaktive inddraget til fordel for et folkebibliotek. Bjørk er blevet sat til vægs – og den tidligere dansehal tæt ved den amerikanske forlægning er blevet reoliseret. Øv!